Den 25. december 2024 blev det undersøiske kabel Estlink 2, der forbinder Estland og Finland beskadiget. Det er bare ét af en række skader på kritisk infrastruktur i Østersøen, som har forstærket NATOs fokus på hybride trusler, her særligt mod undersøisk infrastruktur, mod allierede i Danmarks nærområde. Derfor gennemfører NATO nu aktiviteten Baltic Sentry, som har til formål at skærpe overvågningen af, og om nødvendigt beskytte, områder med undersøisk kritisk infrastruktur i Østersøen.
Som støtte til indsatsen skærper Danmark sin overvågning af farvandene omkring Danmark, herunder den vestlige del af Østersøen. Forsvaret vil i perioden støtte Baltic Sentry med fly, skibe og andre relevante kapaciteter. Overvågningsopgaven koordineres af det Nationale Maritime Operationscenter i Karup.
Overvågning 365 dage om året
Overvågningen af de danske interesseområder er i forvejen tæt og intens. Det indebærer blandt andet kystradarer, der overvåger farvandene døgnet rundt, og maritime indsatsenheder (Søværnets skibe af Diana-klassen), som hele tiden er på vandet til at patruljere farvandene. Alle Søværnets enheder, der er på vandet, deltager også i farvandsovervågningen, ligesom Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet løbende er indsat med deres kapaciteter.
Skærpet farvandsovervågning
Baltic Sentry er et supplement til den overvågning, som Danmark og vores allierede naboer allerede udfører som led i den normale farvandsovervågning. I forbindelse med Baltic Sentry styrkes Forsvarets kapacitet til farvandsovervågning. På havet vil nogle af Søværnets skibe på skift bidrage som ekstra kapacitet i løbet af perioden. Samtidig vil en række af Flyvevåbnets kapaciteter blive indsat løbende.
Den skærpede NATO-tilstedeværelse i Østersøregionen begyndte i januar og fortsætter i en længere periode.
(Kilde: Forsvarskommandoen. Foto: Mik Dyrby/Forsvaret)