Kilde: Forsvarskommandoen. Foto: Allied Reaction Force.
I lyset af den intensiverede sikkerhedspolitiske situation og Kongerigets geografiske omfang og strategiske placering, er der i NATO øget fokus på at kunne yde forstærkning.
Rekognosceringsteamet, som netop har besøgt Danmark, repræsenterer NATO’s Allied Reaction Force (ARF) og består af personel fra styrkens hovedkvarter NATO Rapid Deployable Corps, som ligger ved Milano i Italien. – NATO’s Allied Reaction Force (ARF) er NATOs multinationale styrke på højt beredskab, som med kort varsel kan indsættes for at reagere på kriser eller styrke NATO’s afskrækkelse og forsvar. Med denne deployering fokuserer vi på det kollektive forsvar af Danmarks ansvarsområde hele vejen fra Arktis til Østersøen”, udtaler delegationens leder.
Fokus på Danmarks rolle som værtsnation
Et centralt fokus for besøget er Danmarks rolle som værtsnation. Host Nation Support omfatter blandt andet logistik, transport og de procedurer, der skal understøtte modtagelse, videre transport og logistisk støtte til allierede styrker. Host Nation Support-opgaven er vigtig, da den understøtter NATO’s strategiske mobilitet og mulighed for at forstærke især den østlige flanke.
Under besøget, som har strakt sig over tre dage, har teamet haft strategiske drøftelser med samarbejdspartnere i Forsvaret og besøgt flere forskellige militære installationer og infrastruktur af strategisk betydning.
Fakta: NATO Allied Reaction Force – ARF