Drone styrker farvandsovervågningen i de nordlige danske farvande

5. juni 2025

Fra start juni til slut oktober 2025 kan man møde en overvågningsdrone i danske farvande. Det oplyser Forsvarskommandoen.

Flyvningerne starter fra Forsvarets skydeområde Tranum og foregår altid over havet. Der er til operationen opnået tilladelse til at flyve i Nordsøen, Skagerrak, og det nordlige Kattegat. 

Formålet med operationen er at styrke farvandsovervågningen i området med henblik på at bidrage til løsning af de deltagende myndigheders maritime opgaver herunder: 

  • Havmiljøopgaven – detektering af olieudledning og forurening
  • Farvandsovervågning – skibenes transmission af AIS samt identificering af radarmål etc.
  • Toldopgaver
  • Politiopgaver, herunder Schengen-kontrol

Fra Danmark deltager Toldstyrelsen, Politiet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og Søværnet som koordinerende myndighed.

(Kilde og foto: Forsvarskommandoen)