Søndag den 20. august 2023 kl. 1100 blev der i forbindelse med Sømandsdagene i Færøernes næststørste by Klaksvig afholdt sømandsgudstjeneste i byens store kirke Christianskirken.
Under gudstjenesten blev Bibelteksten læst op af besætningsmedlemmer fra det færøske fiskeriinspektionsskib BRIMIL og det danske inspektionsskib HVIDBJØRNEN.
Byfesten i Nordatlantens fiskerihovedstad startede torsdag den 17. august 2023 og har vanen tro budt på drabelige vandkanondyster mellem de færøske og danske søfolk.
Christianskirken i Klaksvig er opkaldt efter Kong Christian X.
(Kilde: Nyhedssitet Fiskur.fo – foto: Forsvarsgaleriet – Lars Bøgh Vinther )