Landsskyttestævne 2020 i Grenaa er aflyst

15. september 2020

I et tæt samråd med Danmarks Marineforenings landsformand Steen Engstrøm har skytteudvalgsformand Pierre Jensen valgt at aflyse årets Landsskyttestævne, der ellers var berammet til afholdelse den 3.– 4. oktober 2020 i Grenaa. – Med det fortsat generelt stigende smittetryk er det ikke etisk forsvarligt, at gennemfører landsskyttestævnet. Dette også set i relation til Danmarks Marineforenings landsbestyrelses beslutning om igen at udskyde – potentielt aflyse – Sendemandsmødet. Uanset Djursland måske endnu ikke er ”rødt ”-område, så vil mange skytter komme fra disse ”røde ”-områder og dermed udgøre en potentiel risiko, siger landsformand Steen Engstrøm.

Denne holdning er landsskytteudvalgsformanden enig i. Dermed bliver næste Landsskyttestævne afholdt  i weekenden uge 11 den 20.- 21. marts 2021.

Tilrettelæggelsen af 2021 stævnet er lagt i hænderne på skyttelavet i Ebeltoft Marineforening.