Flere norske laks til verdens største lakseterminal i Hirtshals Havn

22. februar 2021

En lang strid mellem den norske stat og det norske rederi Hav Line om hvorvidt de såkaldte produktionsfisk (fisk med synlige skader) skal håndteres på norsk jord, er den 19. februar 2021 afgjort til fordel for Hav Line.

Dermed kan slagteskibet ”Norwegian Gannet” på dispensation frem til den 1. december 2030 stadig hente laks i de norske laksegårde og sejle laksene direkte til forarbejdning på lakseterminalen i Hirtshals Havn.
Med afgørelse af 19. februar 2021 kan Hav Line dermed fortsat tilbyde de norske lakseproducenter det unikke slagte- og transportkoncept, som slagteskibet ”Norwegian Gannet” og lakseterminalen på Hirtshals Havn er kerne i.

”Norwegian Gannet” henter laksen direkte ved laksegården. Når de en om bord på skibet, bliver laksen udblødet og renset på turen fra Norge til Hirtshals. Til sidst sorteres og pakkes laksen på terminalen, før den transporteres direkte til de europæiske markeder. Konceptet giver en reduktion i den samlede klimabelastning ved at overflytte laksen fra traditionel vejtransport til søtransport. Det øger ligeledes sikkerheden på det norske vejnet, da antallet af lastbiler reduceres med omkring 7.000 lastvogstræk om året.
(Kilde og foto: Hirtshals Havn)