Fjord Line indsætter stor hurtigløber mellem Hirtshals og Kristiansand

12. april 2021

Efter flere forsinkelser ankom norske Fjord Lines nybyggede katamaran færge ”Fjord FSTR” søndag den 11. april 2021 til Hirtshals. Ifølge rederiet kan den nye hurtigløber tage 1.200 passagerer i cateringafdelingen og 404 biler på skibets to bildæk.

Koncernchef i Fjord Line, Brian Thorsted Hansen oplyser, at rederiet, selv om der er vanskelige tider for rejsebranchen, fortsætter med at investere i bedre kundeoplevelser og mere bæredygtig transport for både passagerer og gods. – Nu glæder vi os til at vise den nye katamaran frem til vores lokale gæster, så snart de forskellige landes myndigheder åbner op for muligheden, lyder det fra koncernchefen.

”Fjord FSTR” er bygget med flere innovative funktioner, som forbedrer både sejlfærdighederne og gæsternes komfort om bord. Katamaranen er også udstyret med en ny og optimeret skrogform, som minimerer brændstofforbruget og giver en roligere overfart over Skagerrak.

Data:
Motorkapacitet:                  51.495 hk.
fart:                                     37 knob.
Længde:                             109 meter.
Bredde:                               30,5 meter
Passager max:                     1.200
Biler max:                           404

(Kilde og foto: Fjord Line)