Færgefarten mellem Frederikshavn og Gøteborg er genoptaget

22. november 2020

Den 9. november indførte de danske myndigheder særlige restriktioner for at reducere spredningen af ​​COVID-19 i syv nordjyske kommuner. Fredag ​​den 20. november blev der lempet på restriktionerne herunder begrænsningerne i den kollektive persontrafik med bus, tog og færge ind og ud de berørte kommuner. Stena Line genåbnede derfor passagertrafikken på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, som har været midlertidigt lukket siden den 9. november. – Vi følger fortsat myndighedernes anbefalinger, og vi fortsætter naturligvis også med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, vi har indført om bord, og vi har fortsat reduceret antallet af passagerer  for at sikre social afstand under rejsen, siger Elisabeth Lönne, ansvarlig for Stena Lines danske ruter.

Stena Line har i alt ca. 50 afgange om ugen på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg og yderligere ca. 20 afgange om ugen på den nye rute mellem Grenaa og Halmstad.

(Kilde: Stene Line. Foto: MTUD arkiv)