2021 tallet på 33,5 mio. fra Eurostat viser, at de mange rejsende til og fra en dansk færgehavn sender Danmark op på en tredjeplads over de mest travle færgenationer.
Massevis af sommergæster er i disse uger og måneder på vej til Danmarks øer på tværs af landet via genvejsfærger eller til nabolandene med en eller flere færger. Og at Danmark er et færgeland, er indiskutabelt, når man ser på de seneste tal fra Eurostat, som har opgjort antallet af passagerer, som enten sejler til eller fra en havn i de 27 EU-lande. Disse tal viser, at Danmark kun er overgået af Italien på førstepladsen og Grækenland på andenpladsen.
Ifølge viceadm. direktør i Danske Rederier Jacob K. Clasen binder færgerne Danmark sammen og er helt uundværlige for at få infrastrukturen til at hænge sammen. – Det er de blå landeveje, som bringer beboere og gæster ud til de mest fjerntliggende øer, og som skaber en genvej både til udlandet og på tværs af landet. At vi ligger i top tre over travleste færgenationer understreger deres vigtighed, siger han i en pressemeddelelse.
De 20 EU-havne som passagerne benytte mest i 2021, stod for 34 procent af passagertrafikken i EU. Blandt de 20 havne i denne statistik var Aarhus, Sjællands Odde og Helsingør.
(Kild og foto: Danske Rederier)
Info:
Eurostat er EU’s statistikorganisation, som kontrollerer medlemslandenes statistik. Eurostat er en lille organisation som hovedsagelig indsamler statistik fra de forskellige nationale statistikorganisationer, samt har et samarbejde med disse om metodeudvikling.