Nordjysk deleordning af maritime lærlinge.

Efter kun ét prøveår er antallet af maritime virksomheder der deles om lærlinge steget fra fire til seks. Samtidig er deltaqgende lærlinge steget fra 38 til 55. Det skriver fagbladet Søfart. - Vi er meget tilfredse med udbyttet af ordningen, som har gjort, at vi har ansat flere lærlinge i det forgange år, fortæller John Ditlev der er lærlingeansvarlig hos Man Diesel & Turbo i Frederikshavn. - Den maritime uddannelseskoordinator fra Marcod hjælper os med alt fra rekrutering til evaluering af lærlinge, følger lærlingene tæt under skoleophold, varetager dialogen med erhvervsskolerne, arrangerer fælles lærlingedage og så videre, siger John Ditlev til Søfart. De seks virksomheder er Man Diesel & Turbo, Ørskov Værft, Vestergaard Marine Service, Hirtshals Værft, Soft & Teknik samt Mariendal El-Teknik. Det var den maritime brancheudviklingscenter Marcod der i 2014, efter anmodning fra den maritime branche i Nordjylland, hjalp virksomhederne med at starte ordningen.