Årgang HERLUF TROLLE og årgang BREDAL udnævnt til henholdsvis premierløjtnanter og løjtnanter.

16 nyudnævnte premierløjtnanter af taktisk retning kunne i uge 27 fejre, at de er kommet igennem uddannelsen på Søværnets Officersskole. Årgang HERLUF TROLLE var et forholdsvis lille hold uden kvinder. Til gengæld har tre af kadetterne en fortid i hæren, inden de søgte ind på Søværnets Officersskole. Nu er de nye premierløjtnanter klar til nye udfordringer i Forsvaret. To af dem har allerede fået stillinger ved Arktisk Kommando i Grønland. Ni kadetsergenter fra årgang BREDAL blev i samme uge udnævnt til løjtnanter af teknisk retning.