Industrifiskeriet trækker fiskeriets omsætningen op

I de fem første måneder af 2015 har danske fiskere realiseret en bruttoomsætning på 1.111,9 mio. kr. Det skriver FiskeriTidende.dk. Ifølge avisen er det en stigning på to procent sammenlignet med samme periode 2014. Den stigende omsætning er på baggrund af en øget fangstmængde på 22 procent. I alt er der i de fem måneder landet 345.768 tons mod 283.826 tons i samme periode 2014. Den positive samlede omsætningsudvikling dækker over en tilbagegang for konsumfiskeriet i kroner og ører: Denne tilbagegang modregnes dog positiv af den samlede bruttoomsætning i industrifiskeriet.