Skibshåndværk på Fregathavnen i Ebeltoft

Nyd duften af beg og nysavet egetræ når de gamle håndværk vises frem i Bededagsferien
Uddannelserne til bådebygger og sejlmager findes stadig, men de steder hvor de gamle håndværk fra træskibenes tidsalder stadig holdes i hævd bliver stadig færre. Et af dem er Fregathavnens skibsværft, hvor verdens længste træskib fregatten JYLLAND - og mange andre historiske fartøjer - stadig vedligeholdes og repareres. I Bededagsferien kan man komme bag kulisserne for at se nærmere på de udfordringer og opgaver de gamle teknikker og arbejdet med træskibene giver. Det er spændende arbejde med de levende materialer og man er velkommen til at deltage i arbejdet.