Udskriv denne side

Mindeparken for Jyllandsslaget søger 101 gave givere.

101 gavegivere sikre, at den Selvejende Institution Mindeparken for Jyllandsslaget overholder reglerne for at være godkendt som almennyttig forening, med de fordele det medfører. Det betyder, at Mindeparken hvert år skal have støtte fra mindst 101 personer, der bidrager med kr. 200 eller mere. Det oplyser Ditten Dahl Knudsen fra sekretariatet ved Sea War Museum Jutland i Thyborøn.

Enkeltpersoner eller virksomheder kan blive en af Mindeparkens 101 støtter, ved at overføre mindst 200 kr til kontoen: Reg.nr. 7670 Konto nr. 0004964537 i Ringkøbing Landbobank: 
Husk at oplyse navn, adresse og evt. mailadresse ved indbetaling. 

Man er berettiget til skattefradrag for gaver over 500 kr. Ønskes fradraget, skal man oplyse cpr-nummer.  Alle gavebeløb vil blive benyttet til Mindeparkens færdiggørelse.

Projektet:
Mindeparken for Jyllandsslaget er etableret i Thyborøn, som et stor landart kunstværk direkte ud til Nordsøen, hvor Jyllandsslaget fandt sted den 31.maj og den 1. juni 1916 under første verdenskrig.  I land langs den jyske vestkyst hørtes kanontorden, da 25 fartøjer på bare et døgn blev sænket, og 8645 britiske og tyske mariner omkom, i det der stadig i dag betegnes som verdens største søslag.

Kunstværket består af 26 store granitsten med en højde på op til 3,5meter, – en for hvert af de sænkede skibe, samt en sten for de omkomne fra andre skibe. Hver sten har en inskription med skibets navn og hvor mange omkomne der ved det enkelte skibs forlis.

Omkring de store "granitstævne" er opstillet ”menneskefigurer” med en højde på ca. 1,30 meter. Til nu er opstillet 293 figurer - med tiden er det planen, at der skal opstilles 8645 figurer - en for hver af de omkomne. Værket er skabt af kunstneren/billedhuggeren Paul M. Cederdorff.


Mindeparken skelner i sin udformning ikke mellem britiske og tyske mariner. Projektets grundidé er at rejse et fælles minde på neutral grund ud for det farvand, hvor begivenheden fandt sted. Mindeparken med opsætning af granitstenene og 293 figurer - dvs. fase et - blev åbnet den 1. juni 2016 på 100års dagen for Jyllandsslaget med stor udenlandsk bevågenhed