Udskriv denne side

Mangel på skibsassistenter.

Manglende optag og uddannelse af ubefarne skibsassistenter er allerede nu et problem for rederiet Esvagt. Ifølge fagmediet Søfrat har rederiet de sidste fire år øget ansættelsen af ubefarne skibsassistenter fra 55 i 2014 til 111 i 2017. - Det er blevet sværere for os at få nok ubefarne skibsassistenter, fordi der simpelthen ikke uddannes nok i forhold til vores behov. Optaget på skolerne kunne også være bedre, så man får nogen ind, som vil det her, siger Tina Halkjær Nielsen, chef for rekrutering og træning hos Esvagt til Søfart. Problemet bliver ikke mindre i 2018 hvor Esvagt forventer at få behov for 200 ubefarne skibsassistenter.

At det på nuværende går lidt tungt med optaget af elever til skibsassistentuddannelsen bekræfter forstander Jens Frederiksen fra Svendborg Søfartsskole. Han er på nuværende ikke sikker på at skolen får alle pladser besat til de nye terminer. Årsagen til den manglende interesse for faget skyldes mange ting. Eksempelvis har der i de senere år vært meget fokus på erhvervsbatcheloruddannelserne, medens det fra skolevejledernes side ikke har været på agendaen at anbefale erhversuddannelserne. Jens Frederiksen ærgrer sig også over, at der har været en tendens til at tale erhvervet ned. Derfor mener han det er vigtig, at  søfartens parter fremadrettet sætter fokus på den positive udvikling og de mange muligheder, der er i dansk søfart.