Udskriv denne side

Nyt krigssejlermonument indvies den 29. august 2017 i Mindelunden Ryvangen i Hellerup.

På initiativ af Frihedskampens Mindefond og støttet af regeringen har kunstneren Per Arnoldi udført monumentet "Sortladne hav". Monumentet er en 3x3 meter sort granitplade, der opstilles ved siden af det store gravfelt i Mindelunden. Monumentets ene side er tilhugget, så det imiterer en sort havoverflade og indeholder et periskopssigte. "Sortladne hav" bliver med inskription men uden navne på enkeltpersoner. Mere end 1.000 af de mange omkomne danske søfolk og fiskere under 2. Verdenskrig mistede livet i aktiv allieret tjeneste. Mange danske søfolk deltog også i egentlige krigshandlinger. Blandt andet deltog 25 danske skibe og omkring 800 danske søfolk i den enorme militære aktion D-Dagen, landgangen i Normandiet den 6. juni 1944. H.M. Dronningen afsløre monumentet ved en højtidelighed i Mindelunden tirsdag den 29. august 2017 kl. 1400.