Udskriv denne side

Sommervarme kan give travlhed hos Kystredningenstjenesten

I takt med at vejret bliver varmere, begynder danskerne at komme ud - ikke mindst på havet. Med 19 redningsaktioner og maritime assistancer hen over Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende weekend kunne man se, at sommeren så småt er på vej. Kystredningen rundt omkring i landet har været ude til flere hændelser, hvor folk skulle have hjælp på vandet. Det oplyser Værnsfælles Kommando.  Hos Sæby Kystredning kan man godt genkende tendensen med at have ekstra travlt i sommerperioden.  - Langt hovedparten af vores opgaver ligger hen over sommermånederne. Det er især fritidssejlere, som vi må hjælpe i denne periode, forklarer Birger, som er stationsleder ved Sæby Kystredningsstation. Især de mindre lystbåde og lystfiskere har fyldt meget i Forsvarets døgnrapport for weekenden. Både strandinger, læk i skrog, motorstop og beskadigede sejl er blandt de hændelser, som er sket. Disse hændelser er også, hvad man i Sæby oplever som de mest almindelige. - Der er kommet en ny type brugere, som vi også har en del opgaver for. Vi har mange fritidssejlere, som skal have assistance, lyder der fra stationslederen. 

Kystredningstjenesten råder over ialt 28 enheder fordelt på de 19 redningsstationer. Enhederne er: Fire MRB type 23, fire MRB type 16, to MRB type 2, fire LRB type Hurricane, to MRB type 20, en MTB type 1, en MRB type 3, en LRB type Agger, en FRB type Aluguard, tre FRB type Maritime Partner II, en FRB type Marine Partner 1 samt fire LRB type Mathis. (Kilder: Værnsfælles Forsvarskommando samt Flådeliste 2015 udgivet af Danmarks Marineforening i samarbejde med Søværnet og Marinehjemmeværnet.