Ny permanent udstilling på Aarhus Søfarts Museum.

Under titlen Aarhus Havn på Søkortet har museet åbnet en permanent udstilling med effekter fra mæglerfirmaet Rasmus Christensens kontor i Pakhus 27 og fra Havnemesterens kontor. Udstillingen viser gennem gamle udvidelsesplaner, malerier og tegninger Aarhus Havns udvikling fra åhavn til storhavn. I en pressemeddelelse oplyser museet, at åbningen af den permanente udstilling medio maj 2017 på behørig vis blev søsat at et stort og internationalt selskab fra det norske krydstogtsskib "Nordstjernen", der på åbningsdagen anløb Aarhus Havn.