Flere ansøgninger til Forsvarets officersuddannelser.

Ifølge Forsvarsavisen er der øget interesse for at bliver officer i det danske forsvar. - Vi har indtil videre modtaget 520 ansøgninger til 189 ledige pladser på officersuddannelserne, siger oberst Peter Wass, chef for Kundedivisionen i Forsvarsministeriets Personelstyrelse til mediet. - Det er en stigning på næsten 130 ansøgninger i forhold til sidste år, og selv om vi afventer de endelige resultater efter afprøvningen, er det samlet set et meget lovende resultat. Ansøgningsfristen for optagelse årgang 2017 udløb den 15. marts, men er forlænget til den 9. maj 2017. (Kilde: Forsvarsavisen)