Politisk opbakning til at styrke Forsvaret.

Netmediet Altinget.dk skriver, at der nu tegner sig et politisk flertal for at sætte flere penge af til det danske forsvar. Meldingen kommer, mens forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, formand for Danske Folkepartyi Kristian Thuelsen Dahl, formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen og De Radikales leder Morten Østergaard søndag den 19. marts besøgte de knap 200 danske soldater på Al Asad-basen i Irak. Ifølge Altinget.dk mener Mette Frederiksen, at bevillingen af flere penge til Forsvaret blandt andet skal ses som en følge af et stadigt mere aggressivt Rusland samt de forsatte store opgaver i Mellemøsten, som også handler om Danmarks sikkerhed. Samme budskab lyder fra Kristian Thuelsen Dahl, der erklærer sig enig med regeringens regeringsgrundlag i, at Forsvaret skal tilføres et substantielt løft. De radikales leder Morten Østergaard afviser heller ikke at finde flere penge til Forsvaret. (Kilder: Altinget.dk og TV2).