Millionkontrakt fra Marinehjemmeværnet giver uro i værftsbranchen.

Brancheforeningen Danske Maritime klager til forsvarsministeren over, at Faaborg Værft trods manglende miljø godkendelse står til at vinde kontrakt på en fireårige rammeaftale til omkring 100 mio. kroner for vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets 30 søgående enheder. Ifølge fagbladet Søfart er Faaborg Værft ikke medlem af Danske Maritime. Problemet skulle ifølge Søfart være, at værftet kun i begrænset omfang er godkendt til arbejde på stålskibe. Værfter har godkendelse til 50 timers sandblæsning om året, hviklet ifølge brancheforeningen ikke er tilstrækkeligt til at udføre det EU-udbudte arbejde for de 30 MHV-fartøjer i 800-, 850- og 900-klassen. Direktør Jan Mortensenm afviser over for Søfart blankt beskyldningerne fra Danske Maritime. - Jeg synes ærlig talt, at det er trist at høre, at Danske Maritime betragter os som værende useriøse, at vi bruger hundrevis af arbejdstimer på først at prækvalificere os, og efterfølgende byde på, en så stor opgave uden at være i besidelse af de nødvendige tilladelser, siger direktøren til Søfart. Danske Maritime har opfordret Søværnet til ikke at indgå aftale med Faaborg Værft, der efter deres opfattelse mangler de nødvendige godkendelser. Organisationen har også skrevet direkte til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. - Vi anser det for et alvorligt principielt problem, hvis staten modtager og behandler tilbud fra virksomheder, der ikke på udbudstidspunktet har de fornødne tilladelser, skriver adm. direktør Jenny Braat, Danske Maritime til ministeren. Jobi Værft og Søby Værft var også med i opløbet om den store forsvarsordre. (KIlde: Fagbladet Søfart fra Nordiske Medier)