Aktiviteter

Aktiviteter
På Søværnets vegne arrangerer Marineforeningen hvert år et JUBILARSTÆVNE på Holmen til minde om indkaldelsen til Søværnet, og stævnet finder altid sted på den søndag i august måned, der ligger nærmest den 29.
 
Her mødes 25-, 40-, 50-, 60-, 65-, 70- og 75-års jubilarer, og programmet består af kranselægning ved mindestenen for Søværnets faldne den 29. august 1943, sammenkomst i Officersskolens smukke aula, samt - ikke mindst - skafning med sild og Holmens berømte biksemad - alt i et kammeratligt samvær med "gamle" orlogskammerater.
 
Deltagelse i Marineforeningens jubilarstævner er IKKE betinget af medlemsskab, og ikke-jubilarer blandt foreningens medlemmer kan også tilmelde sig - dog har jubilarer fortrinsret.
 
 
De nordiske ORLOGSSTÆVNER afholdes hvert andet år på skift i de fire nordiske lande med deltagelse af orlogskammerater fra
 
Flottans Män, Sverige
Norges Orlogsforbund, Norge
Laivaston Kilta, Finland
Marineforeningen
 
Ved disse stævnet mødes orlogskammerater fra de nordiske lande til kammeratligt samvær og et typisk program vil være:
 
Fredag: Stævneåbning efterfulgt af kammeratligt samvær
Lørdag: Udflugt og gallamiddag
Søndag: Stævneafslutning