Søfartslegenden Troels Kløvedal er død

Forfatteren og sømanden Troels Kløvedal døde søndag formiddag den 23. december 2018 75 år gammel. Det skriver flere medier. Troels Kløvedal tilrettelagde i 2010 en række TV-programmer i forbindelse med markeringen af Søværnets 500 års jubilæum i august samme år. Gennem sin rolige og faglig kompetente fortælling om søfarts relaterede oplevelser under sine lange sejltogter om bord på stålsejlskibet "Nordkaperen" bidrog han markant til en almen interesse blandt danskerne for Søværnet og søfarten. Danmarks Marineforening udtrykker et "Æret være Troels Kløvedals minde".